Fotograf

Fotografi betyder, som L. Ron Hubbard yndede at påpege, ”at skrive med lys”, og når man ser den måde, hans fotografier kommunikerer på, er det en meget passende betegnelse for hans arbejde.

I sine unge dage studerede han ivrigt kameraet, men hans karriere begyndte først for alvor i slutningen af 1920’erne med en række roste billeder fra hans rejser i Asien og det sydlige Stillehav. Billederne var meget professionelle, og de blev senere købt af National Geographic. Han fortsatte i det professionelle spor, efter han kom tilbage til USA både som fotojournalist for lokale aviser og på freelance-basis for forskellige nationale tidsskrifter. Hans mest bemærkelsesværdige blandt det sidstnævnte var hans arbejde for flyentusiasternes blad The Sportsman Pilot.

Da hans formelle karriere som forfatter begyndte i 1933, havde Hubbards fotografiske arbejde en tendens til at komme i anden række. Ikke desto mindre stod han i de senere år regelmæssigt bag kameraet, idet han bl.a. tog reklamebilleder for forskellige europæiske institutioner og nogle meget roste billeder af landskaber i det sydlige England (sidstnævnte blev senere udvalgt blandt 3.300 indsendte til den internationale fotografiudstilling i Nantes). Hubbards billeder fra disse år blev også udvalgt til en udstilling i Versailles Salon International d’Art Photographique og blev senere offentliggjort i L. Ron Hubbard-fotokalendere.

I 1975 fortsatte han dette arbejde på øen Curaçao i De Nederlandske Antiller, hvor der nogle dage efter hans ankomst blev rapporteret: Hubbard får med sin professionelle præcision de billeder, han ønsker, det ene efter det andet – en produktion på mere end 7.000 fotografier siden han begyndte at fotografere her i Curaçao.”

Da L. Ron Hubbard kom tilbage til USA i 1976 og slog sig ned i det sydlige Californien, tog hans fotografiske karriere en helt ny drejning: uddannelse af studerende i at fotografere. Ud fra dette undervisningsarbejde udarbejdede han en detaljeret beskrivelse af alle de vitale trin, som en fotograf må tage for at få et vellykket billede – herunder det ofte oversete indledende skridt at se billedet for sig. Eller som et alternativ anbefalede han fotografer at lære at genkende et billede umiddelbart. Under alle omstændigheder – og heri lå fællesnævneren for alt L. Ron Hubbards kunstneriske arbejde – må fotografer lære at ”få billedet til at tale”. Som en del af undervisningsforløbet tog L. Ron Hubbard sig også tid til personligt at gennemse de studerendes billeder. Ud over de mere almindelige punkter såsom komposition og belysning, understregede han konstant det vigtigste ved al kommunikation: Hvad, om noget, fortæller billedet? Fra denne tidsperiode stammer også hans standardiserede testmetoder for både udstyr og film, ligesom hans tydeliggørelse af det længe misforståede emne, komposition.

I dag er den endelige samling af hans fotografiske produktion omhyggeligt samlet i udgaverne i L. Ron Hubbard-serien Fotograf: At skrive med lys og Billeder fra en livstid: En fotografisk biografi. Alt i alt vises der mere end 600 fotografier – lige fra hans tidligste billeder med et simpelt Kodak Brownie til hans senere arbejder fra det sydlige Californien. Der er selvfølgelig også medtaget et udvalg af billeder fra hans berømte billedserie fra Kina, hans prisbelønnede billeder af det engelske landskab og alt, hvad der ellers kunne være et eksempel på Hubbards arbejde i, hvad han kaldte ”at skrive med lys”.

L. Ron Hubbards kameraværelse, der huser en samling af fotografisk udstyr, der er samlet gennem ca.60 års ”skrivning med lys”