Nogle af de mere end 4.000 priser, proklamationer og påskønnelser LRH har fået som anerkendelse af en livstid i kreativ og humanitær tjeneste. Inkluderet er priser for hans revolutionerende arbejde inden for områderne rehabilitering af stofmisbrugere, uddannelse, resocialisering af kriminelle, moralsk genopblomstring og kunst.

”Jeg kan lide at hjælpe andre og regner det for min største glæde i livet at se en person gøre sig selv fri af de skygger, der formørker hans dage.

Disse skygger forekommer ham så tætte og tynger ham i sådan en grad, at han – når han finder ud af, at de er skygger, at han kan se igennem dem, gå igennem dem og igen være i solen – bliver umådeligt henrykt. Og jeg er bange for, at jeg er lige så henrykt, som han er.”

L. Ron Hubbard

Nogle af de mere end 4.000 priser, proklamationer og påskønnelser LRH har fået som anerkendelse af en livstid i kreativ og humanitær tjeneste. Inkluderet er priser for hans revolutionerende arbejde inden for områderne rehabilitering af stofmisbrugere, uddannelse, resocialisering af kriminelle, moralsk genopblomstring og kunst.

Efterskrift

Filosof, humanist, forfatter, kunstner, underviser og administrator – L. Ron Hubbard har tjent os på et utal af måder. Faktisk betragtes han af millioner verden over som menneskehedens bedste ven: af dem, der nu kan læse, af dem, der nu er stoffri, og af dem, der har brugt hans arbejde til at genvinde deres værdighed og selvrespekt, af dem, der nyder nyfunden fremgang, moralsk styrke og den uforlignelige glæde ved kunstnerisk skaben.

Det, Hubbard bidrog med for at hjælpe sine medmennesker, findes i dag i de over 75 millioner ord med indspillede foredrag, bøger samt andre relaterede udgivelser, der udgør hele Dianetics og Scientology. Selvom vi i dette portræt knap nok har berørt disse emner, har Hubbard ikke desto mindre sikret sig, at den større arv er tilgængelig for alle, der ønsker at benytte sig af den. Det er sandt, at denne vej til evig frihed kræver et vist engagement, en vis beslutsomhed, men det var ikke hans hensigt, at man skulle følge den blindt eller uden at se selv. Snarere ganske enkelt:

”Dette er vejen til at vide, hvordan man ved. Følg den og se.”