Vejen til lykke på over 100 sprog når ud til forskellige folkeslag i omkring 200 nationer, og i sidste instans over 100 millioner eksemplarer i hænderne på læsere verden over.

Vejen til lykke

Enhver kultur har til enhver tid været afhængig af en moralkodeks for at have retningslinjer for en opførsel, som bidrager til god social harmoni og overlevelse. Selvom meget i disse tidligere moralkodekser ikke synes at være særligt relevant her i det 21. århundrede, så var de særdeles relevante, da de blev skrevet. De hjalp til med at sikre videreførelsen af familien, gruppen og nationen. De gav folk nogle redskaber, de kunne bruge til at opretholde de grundlæggende principper om ærlighed og gensidig tillid. Kort sagt så gav moralkodeksen de overordnede principper, som mennesket kunne bruge til at leve fredfyldt, fremgangsrigt og i harmoni med hinanden.

I starten af 1980’erne sagde L. Ron Hubbard lige ud, at verden var blevet til en ren jungle. Der var tegn på det over alt. ”Grådighed er godt,” var et populært mundheld i den periode, mens der blev tjent uanstændige formuer på aktiemanipulation og svindel. Hvis kunst og underholdning kunne bruges som spejlbillede på tiden, så var 1980’erne begyndelsen på en tid med tilfældig og forfærdeligt grov vold. Hvem kan således glemme, hvad 1980’erne signalerede med hensyn til vold i byer, hvor tolv- og trettenårige børn uden samvittighedsnag myrdede hinanden – efterfulgt af den skræmmende bibetydning af udtryk som ”drive-by shooting” (nedskydning under forbikørsel) og ”bandevold”.

Det var i lyset af dette landskab, der var blottet for moral, at L. Ron Hubbard præsenterede sin Vejen til lykke i 1981. Typisk nok var hans fremgangsmåde både historisk og kulturelt vidtfavnende. På samme måde som alle de gamle kulturer havde haft brug for en moralkodeks til at holde sammen på samfundet, så havde vores nuværende kultur også brug for en; for gamle værdinormer var blevet nedbrudt og endnu ikke erstattet af nye, mens de religiøst baserede kodekser fra fortiden krævede en tro, som mange ikke længere havde. Han konkluderede, at teorien om, at børn rent naturligt antager et moralsk standpunkt, heller ikke var særlig troværdig. Derfor skrev han Vejen til lykke.

De tre udgaver af L. Ron Hubbards Vejen til lykke: indbunden, som hæfte og en bog på film

Dette værk udgør den eneste moralkodeks, som er tilpasset et pragmatisk, højteknologisk og meget kynisk samfund. Som det første værk af sin art, der udelukkende er baseret på sund fornuft, er det altomfattende. Den appellerer kun til læserens sunde fornuft, og den er beregnet til at hjælpe dem med faktisk at anvende de 21 leveregler i deres dagligdag. Uanset mange forskelle i nationalitet, politiske systemer, race, religion eller anden hudfarve må vi som individer selv finde en vej igennem tilværelsen. Vejen til lykke underviser i, at vi kan blive bedre til at finde en sådan vej, hvis vi kender og følger de leveregler, den præsenterer.

At leve i et umoralsk samfund kan være meget mere end almindeligt besværligt, når selv de mest basale menneskelige værdier bliver latterliggjort. For at imødegå denne moralsk nedadgående tendens findes der 21 forskellige leveregler i Hubbards Vejen til lykke, der hver især udgør en leveregel, som er relevant for os alle i vores globale landsby. Således er der nu mere end 100 millioner eksemplarer af hæftet i omløb i mere end 100 lande og på mere end 100 sprog, og udviklingen fortsætter. Værket har yderligere inspireret til snesevis af anerkendelser fra USA’s kongres og har fået mange flere dybtfølte anbefalinger fra politi, borgerrepræsentanter, forretningsmænd og undervisere. Den danner grundlag for nogle yderst vellykkede kampagner såsom ”Sæt et godt eksempel” og ”Få stoffer væk fra skolens område”. Disse kampagner involverer mere end tolv millioner amerikanske elever, forældre og lærere på mere end 12.000 skoler og high schools. Disse kampagner har modtaget tilslutning fra ca. 90 delstaters guvernører og lovgivere samt fra ledere af statslige programmer mod misbrug af stoffer, og fra undervisningsafdelinger i hundredvis af lokalsamfund i USA.

”Lykke afhænger af, om man beskæftiger sig med noget værdifuldt. Men der er kun én, der med sikkerhed kan afgøre, hvad der vil gøre en lykkelig – det er én selv.”

Rosen er velfortjent. Forud for deltagelsen i Vejen til lykke-programmet led en skole i Ohio for eksempel under både regelmæssig vold og stofmisbrug, og eleverne havde et læseniveau, der lå langt under det acceptable. Efter to år med Vejen til lykke-kampagnen kunne man se, at der var blevet vendt dramatisk op og ned på disse tendenser, og skolen var erklæret stoffri, og læseniveauet var steget til et godt stykke over landsgennemsnittet.

På samme måde viste det sig, at uddelingen af Vejen til lykke i det notorisk voldsplagede South Central Los Angeles havde intet mindre end mirakuløse virkninger. Hårdkogte bandemedlemmer begyndte frivilligt at fjerne graffiti fra 130 bygninger i området, efter de havde læst (eller fået oplæst) Vejen til lykke, mens frivillige uddelte hundredvis af hæfter til beboerne i området. Hæftet inspirerede også til uddeling af mad og en oprydningsindsats efter oprøret i Los Angeles i 1992 og en tilsvarende indsats efter jordskælvet i 1994. Formanden for organisationen Parents of Watts i den sydlige del af det centrale Los Angeles udtalte: ”Nu har vi uddelt denne bog i to eller tre måneder. Der er ikke kommet noget nyt ind i området bortset fra denne særlige bog – og vi kan se en forandring, som vi må relatere til Vejen til lykke.”

Moralske leveregler fra Vejen til lykke

1. Pas på dig selv.

2. Vær mådeholden.

3. Vær ikke promiskuøs.

4. Vær kærlig og hjælpsom mod børn.

5. Ær og hjælp dine forældre.

6. Sæt et godt eksempel.

7. Bestræb dig på at leve i sandhed.

8. Begå ikke drab.

9. Gør ikke noget ulovligt.

10. Støt et styre, der er skabt for og arbejder for hele folket.

11. Skad ikke en person af god vilje.

12. Beskyt dine omgivelser og gør dem bedre.

13. Lad være med at stjæle.

14. Vær værdig til tillid.

15. Opfyld dine forpligtelser.

16. Vær flittig.

17. Vær kompetent.

18. Respektér andres religiøse overbevisning.

19. Prøv på ikke at gøre ting mod andre, som du ikke ville bryde dig om, at de gjorde mod dig.

20. Prøv at behandle andre, som du ønsker, de skal behandle dig.

21. Sørg for at blomstre og have fremgang.

Titlerne på de 21 leveregler: Med hele teksten, der ledsager disse leveregler, præsenteres læserne for intet mindre end en forståelig rettesnor til det at leve, og således det der virkelig udgør en vej til lykke

På internationalt plan har Hubbards Vejen til lykke ligeledes vist sig at være en bemærkelsesværdig katalysator for positiv forandring. F.eks. i det sydafrikanske township Soweto blev en kampagne baseret på levereglen ”Beskyt dine omgivelser og gør dem bedre” støttet af den største fødevarekæde i landet og fagforeninger, efter man havde fundet ud af, at samfundsforholdene blev forbedret drastisk efter uddeling af hæftet. Som en beboer forklarede: ”Volden er aftaget så meget, at vi nu ved, hvordan vi skal sætte os ned sammen og udveksle synspunkter. Dette forhold stammer fra jeres vidunderlige hæfter.” En anden kampagne i den sydafrikanske by Pietermaritzburg viste sig at være så succesfuld til afhjælpning af race-spændinger, at Sydafrikas politi anmodede om 114.000 eksemplarer af Vejen til lykke-hæftet – et til hver politibetjent i landet. På samme måde tager anglikanske og pinsebevægelsens kirker hæftet i brug i sin helhed overalt i provinsen Gauteng i Sydafrika, og det samme sker på tværs af Eastern Cape.

Der er meget mere. Moskvas politibetjente har eksemplarer med af Vejen til lykke, som indledes med denne erklæring: ”Denne bog anbefales til dig af Moskvas politi med håbet om, at den må hjælpe dig med at leve et bedre og mere lykkeligt liv.” Hæftet blev desuden trykt i byens største avis, fordi det gentagne gange havde vist sig at have en beroligende virkning i urolige befolkningsgrupper. For at anføre bare to eksempler: det er dokumenteret, at en national uddeling af hæfter har dæmpet politisk vold i Thailand, mens forsyning med Vejen til lykke gennem oprørsgrupper i Congo førte til våbennedlæggelse.

Af alle de ovennævnte grunde og mere til er Vejen til lykke blevet en bevægelse i sig selv i Colombia. Udgiveren af landets mest indflydelsesrige avis El Tiempo erklærede, at roden til volden i Colombia ”ikke er politisk, men i vores folks sjæl” og trykte uddrag af hæftet for at lægge en dæmper på den generelle uro. Af de samme grunde beordrede colombianske militærledere 30.000 eksemplarer af hæftet uddelt til soldater i narkotikapolitiske kampområder, samtidig med at en national koordinator mod ungdomskriminalitet anviste distributionen ved hjælp af godt 40 patruljeenheder. For ikke at stå tilbage godkendte undervisningsministeren hæftet som et redskab til ekstraundervisning for alle læseplaner i grundskolen. Derefter og direkte sammenfaldende dykkede narkorelaterede mord brat til det laveste punkt i årtier.

I dag er det folkelige angreb på moralsk forfald udbredt. Det bliver taget op ved snart sagt alle folkeafstemninger og inspirerer til en lang række artikler, bøger og dokumentarprogrammer. På den anden side, i hvor stor grad dette skingrende råb om en moralsk genopblomstring er blevet udløst af Hubbards arbejde, er svært at sige. Men med sin Vejen til lykke har han tydeligt udstukket kursen mod større tolerance, fred og gensidig tillid. 

The Way to Happiness Foundation International i Glendale, Californien, hvor global distribution koordineres for over 200 lande til godt 100 millioner mennesker