Pulpbladenes fantastiske verden, hvor L. Ron Hubbard herskede i næsten 20 år: Som selv et flygtigt blik på blade, der bragte hans produktion, antyder, så spændte hans historier sig over alle tænkelige genrer – fra intergalaktisk rejse til westerns, krimier, eventyr og endog romantik.

Forfatter

”Hvad der ofte overses,” bemærkede L. Ron Hubbard engang, ”er, at mit forfatterskab finansierede min forskning.” Ikke desto mindre og til trods for alt det, der fulgte fra hans forskning, så er L. Ron Hubbards litterære arv af stor betydning i sig selv. Efter offentliggørelsen af hele millioner ord mellem 1929 og 1941, havde navnet L. Ron Hubbard næsten været synonymt med populærfiktion gennem 1930’erne ... Som vennen og forfatterkollegaen Frederik Pohl erklærede: ”I det øjeblik Rons historier dukkede op i aviskioskerne, blev de del af alle fans’ kulturelle baggrund.” Og denne kulturelle baggrund var så sandelig rig i kraft af omfanget af hans produktion i løbet af disse år – mere end 200 fortællinger og romaner, som spændte over alle de populære genrer, inklusive krimier, westerns, adventure, fantasy, science fiction og endda kærlighedshistorier.

Meget passende var Hubbards vigtigste afsætningsmarked i de år kiosk-litteratur eller ”pulp”-bladene, som var opkaldt efter den papirmasse, de blev trykt på. ”Pulp”-bladene var uden tvivl den tids mest populære litterære udgivelser. Faktisk var deres betydning helt uovertruffen med noget i nærheden af 30 millioner faste læsere – en fjerdedel af den amerikanske befolkning – frem til fjernsynets fremkomst. ”Pulp”-bladene var dog på ingen måde uden litterær værdi, selvom de først og fremmest var et populært medium. Blandt dem, der startede deres karrierer i blade som Argosy, Astounding Science Fiction, Black Mask og Five-Novels Monthly, var Raymond Chandler, Dashiell Hammett, Edgar Rice Burroughs og Robert Heinlein. Det var derfor forståeligt, at Hubbard så tilbage på disse ”kære gamle dage” med hengivenhed, og fortalte om aftener, han tilbragte sammen med den berømte Dash Hammett, Edgar ”Tarzan” Burroughs og Mr. Pulp selv, Arthur J. Burks. Men selvom Hubbard ikke talte specielt meget om sin egen status, var den ikke mindre legendarisk.

”Når en forfatter skriver en spændingshistorie, skal han vide, at han tager på eventyr for en masse mennesker, som ikke kan. Forfatteren skal tage dem her og der rundt om på kloden og vise dem spænding og kærlighed og realisme.”

– L. Ron Hubbard

Faktisk genkaldte Pohl sig at: ”Ingen gjorde den slags, han gjorde, bedre ... farverigt, spændende, konstant udfordrende.” Som eksempel kan gives L. Ron Hubbards første roman i fuld længde, Buckskin Brigades. Bogen blev rost for at være et af de første værker, som gav et korrekt billede af sortfodsindianerne, og Buckskin Brigades var alt det, som Pohl beskrev, og mere til. En ”særdeles ualmindelig slags historie”, sagde avisen New York Times, og påpegede, at den gav den første virkelige ændring af noget, der indeholdt en temmelig etnocentrisk kliché, nemlig at indianerne var vilde og morderiske. Ganske rigtigt, som sortfodsindianernes rådsmedlemmer senere udtalte: ”Aldrig før er vore moralbegreber og etik blevet præsenteret med en sådan klarhed.” Hvad der yderligere viser, at Buckskin Brigades er noget enestående, er det faktum, at den endnu engang steg til tops på bestsellerlisterne omkring 50 år efter sin oprindelige udgivelse.

Hans utrolige alsidighed og produktionsniveau blev også normalt bemærket, når man talte om L. Ron Hubbards arbejde i 1930’erne. Hvis man stod og manglede en historie til mandag, kunne man blot ringe til Ron Hubbard om fredagen, forklarede redaktøren Jack Schiff på Standard Magazines – og udtalelsen var ingen overdrivelse. Hubbard blev en ubestridt mester blandt hurtigtskrivende forfattere med en regelmæssig produktion på omkring 70.000 til 100.000 ord om måneden (og det med kun tre arbejdsdage om ugen og fortællinger inden for alle tænkelige genrer).

Som drejebogsforfatter i Hollywood i løbet af den samme periode huskes hans store produktion til sådanne film som Columbias The Mysterious Pilot og The Great Adventures of Wild Bill Hickok og Warner Brothers’ The Spider Returns ligeledes stadig, og endnu mere, da L. Ron Hubbards Secret of Treasure Island var blandt de mest indbringende filmserier fra den tid. Hubbards tørn i Hollywood i 1937 var heller ikke hans eneste bidrag til mediet, for faktisk er flere af hans sidste værker i løbet af 1970’erne og 80’erne drejebøger inden for mange forskellige genrer.

Men ligegyldigt hvor forskelligartet og omfattende hans produktion var, er en drøftelse af L. Ron Hubbards indflydelse på skønlitteratur i Amerika ikke fuldstændig, uden at kigge på hans deltagelse i omformningen af science fiction og hans virkelig uudslettelige præg på genren fantasy.

Året var 1938, og selvom navnet L. Ron Hubbard endnu ikke var hvermandseje, så var det sikkert, at hans forfatternavn på forsiden af Thrilling Adventures eller Five-Novels Monthly gav en øjeblikkelig stigning i oplaget. (Det samme gjaldt også for en række pseudonymer, som L. Ron Hubbard benyttede for at spænde over de forskellige genrer). I håb om at drage fordel af netop den popularitet sikrede forlagsgiganten Street & Smith sig L. Ron Hubbards hjælp til at give deres nyligt erhvervede blad Astounding Science Fiction et strejf af litterær fortræffelighed. Selvom han ikke specielt var fortrolig med genren, var Hubbard ikke desto mindre tiltrukket af forslaget. Eftersom Astounding tidligere havde fokuseret på usandsynligt maskineri rumskibe, strålepistoler og robotter forordnede Street & Smith, at bladet skulle tage en mere menneskelig drejning med fuldt udviklede figurer, det vil sige ”virkelige mennesker”.

Resultatet blev en samling fiktion, der for evigt lever i kanonen med spekulativ fiktion. For at anføre en betydningsfuld klassiker, var der L. Ron Hubbards Final Blackout, som Robert Heinlein erklærede var ”et så perfekt science fiction-værk, som nogensinde er skrevet”. Det var også gennem dette arrangement med Street & Smith, at L. Ron Hubbards rejse ind i fantasy-genren begyndte, og at hans skelsættende arbejde i denne æra, bogen Dødens timer (Fear), blev skrevet. På baggrund af hans etnologiske studier fortæller Dødens timer om et sammenstød mellem videnskab og overtro, hvilket i sidste ende fik gysets mester, Stephen King, til at kalde den ”en af de få bøger i gysergenren, der faktisk fortjener anvendelse af det forslidte adjektiv ’klassisk’, som i ’Dette er en klassisk fortælling om snigende, surrealistisk ondskab og rædsel’.”

Dødens timer var dog på ingen måde det eneste af L. Ron Hubbards værker, der fortjente adjektivet klassisk. For at fejre sit 50 års jubilæum som professionel forfatter vendte Hubbard i 1980’erne tilbage med to storslåede bestsellere, Kampen om Jorden, det største epos inden for science fiction i et bind til dato, og tibindsværket på 1,2 millioner ord, Mission Earth. Dette var efter 30 års fravær fra skønlitteratur, hvor han havde helliget sig udviklingen af Dianetics og Scientology.

Kampen om Jorden blev udråbt til at være en ”enorm, lystig saga”, med det, som A. E. van Vogt kaldte ”den storslåede pulpmusik i hver linje”, og er en roman med legendariske proportioner og er stadig blandt de titler i science fictions historie, der sælger bedst. Dertil kommer, at det var den første bestseller inden for genren i mere end et årti, og den forblev på listen i fænomenale otte måneder efter den oprindelige udgivelse. Som sådan blev den med rette givet æren for at få science fiction tilbage i første række inden for populær litteratur og fremstår i øvrigt som en ubetinget milepæl. Følgelig fik den Academy of Science Fiction, Fantasy and Horror Film’s Golden Scroll-pris samt Akademiets Saturn-pris. Værket blev yderligere hædret med den italienske Tetradramma d’Oro-pris (for historiens gennemgående budskab om fred), og en speciel Gutenberg-pris som et exceptionelt bidrag til genren.

Mission Earth-serien på ti bind blev ikke mindre hyldet med Cosmos 2000-prisen fra franske læsere og Nova Science Fiction-prisen fra den italienske Nationale Komité for Science Fiction og Fantasy (en speciel ære, idet L. Ron Hubbard var den første ikke-italiener, der modtog prisen). Serien huskes også for at hvert eneste bind øjeblikkeligt kom ind på internationale bestseller-lister – en uovertruffen bedrift inden for forlagsverdenen.

Ikke desto mindre fortsatte senere romaner fra L. Ron Hubbard med at skabe historie. For eksempel vendte Kampen om Jorden gentagne gange tilbage på bestsellerlister og blev for nylig valgt blandt de 300 bedste engelsksprogede romaner i de sidste 100 år. Desuden og sammen med hans værker inden for faglitteratur har 30 titler af L. Ron Hubbard uden afbrydelser befundet sig på internationale bestsellerlister i 1980’erne og 1990’erne – endnu en uovertruffen bedrift i forlagshistoriens annaler. Både Mission Earth og Kampen om jorden udgør desuden modelværker for kreativt forfatterskab på adskillige colleges og universiteter; mens L. Ron Hubbard nu selv er blandt de mest læste forfattere i denne eller enhver anden tidsalder.