L. Ron Hubbard: Et portræt er det altomfattende overblik over det nye monumentale, 16-binds biografiske opslagsværk om Scientologys grundlægger – L. Ron Hubbard-serien. Et portræt, der nu findes i sin helhed online, byder på hundredvis af sjældne fotografier, personlige artefakter og afgørende biografiske detaljer. Den viser de mange stier, Hubbard berejste – som forfatter, eventyrer, filosof og grundlægger af den eneste større religion, der er født i moderne tid.

Ny biografisk bog om Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbard, er nu tilgængelig i sin helhed online

20. marts 2012

Den Internationale Scientology Kirke bekendtgjorde i dag online-udgaven af det nye, biografiske overblik over Scientologys grundlæggers liv og det, han har efterladt sig, L. Ron Hubbard: Et portræt. Værket er det altomfattende overblik over L. Ron Hubbard-serien, det monumentale biografiske opslagsværk i 16 bind, der blev udgivet den 13. marts til minde om den årelange fejring i anledning af Hubbards hundredårs fødselsdag. L. Ron Hubbard: Et portræt vises i sin helhed på lronhubbard.org.

Online-udgaven af dette biografiske værk giver en interaktiv kronologi af historiske begivenheder i Hubbards liv, der aldrig før har været tilgængelig. Med hundredvis af sjældne fotografier, personlige artefakter og afgørende biografiske detaljer viser Et portræt, de mange stier Hubbard berejste – som forfatter, eventyrer, opdagelsesrejsende, filosof og grundlægger af den eneste større religion, der er født i moderne tid.

Kronologien beskriver i detaljer Hubbards livslange rejse for at udrede det centrale spørgsmål om menneskets eksistens med start i det barske amerikanske Vesten, hvor den seks-årige L. Ron Hubbard oplevede at blive venner med en omrejsende shaman fra sortfodsindianerne, der efterfølgende hædrede ham med den meget sjældne status som blodbroder. Online-besøgende får desuden detaljerne om hvert fundamentalt gennembrud langs Hubbards forskningsspor gennem Dianetics og Scientology: fra det overraskende øjeblik da tidlig Dianetics viste sig at være den ene kritiske faktor til at redde livet på ellers uhelbredelige patienter på et flådehospital i det nordlige Californien, til udgivelsen af Dianetics: Den moderne videnskab om mental sundhed og dens kometagtige opstigning ad New York Times’ bestsellerliste. Den beskriver også udførligt udviklingen af teknikker, der demonstrerer, at den menneskelige ånd faktisk er uafhængig og kan adskilles fra kroppen, og den gav derved plads til Scientology religionens fødsel.

L. Ron Hubbard: Et portræt præsenterer desuden Hubbards banebrydende bedrifter som humanist: Med en teknologi til studie, der nu anvendes af 30 millioner elever, studerende og undervisere over hele verden; med en løsning på narkomani, der opnår succes uden sidestykke gennem et internationalt netværk af rehabiliteringscentre; med en moralkodeks for det 21. århundrede, som op mod 100 millioner globalt set har taget til sig; og en samling af organisatorisk teknologi, hvor grupper og enkeltpersoner kan blomstre, trives og således opnå deres drømme.

Den online biografiske ressource giver desuden den definitive introduktion til Hubbards legendariske og mangesidede kunstneriske karriere – som blandt verdens mest produktive og indflydelsesrige forfattere med mere end 60 bestsellere på sin kappe; som komponist, musiker, optrædende og arrangør; som prisbelønnet fotograf; og som en filmskaber, hvis systematisering af faget muliggjorde produktionen af adskillige tusinde prisbelønnede informationsvideoer, undervisningsfilm og dokumentarfilm.

_________________

Scientology religionen blev grundlagt af forfatteren og filosoffen L. Ron Hubbard. Den første Scientology Kirke blev grundlagt i USA i 1954, og netværket er i dag vokset til mere end 10.000 kirker, missioner og tilknyttede grupper med millioner af medlemmer i 167 lande.