ET RESUMÉ OM SCIENTOLOGY FOR VIDENSKABSMÆND
af L. Ron Hubbard
(fortsat)
Anden verdenskrig og militærtjenesten var en lang afbrydelse. Men i 1945 var jeg i gang med forskningen igen, idet jeg brugte biblioteket og faciliteterne på Oak Knoll flådehospitalet.
Ved at lave endokrine eksperimenter med udgangspunkt i, at det endokrine system er et omstillingsbord for stimulus-respons, fandt jeg på mindre end et år ud af, at funktion så ud til at styre strukturen i livsformer.
Da det modsatte blev anset for at være sandt (og ikke havde afstedkommet et gennembrud), var jeg derfor i stand til nu at gå videre i en ny retning.
Jeg fandt til sidst ud af, at Liv potentielt forøgedes ved at fjerne noget, der er tilføjet. Det betød, at jeg muligvis var på vej til at isolere liv som en ren kraft.
Da jeg arbejdede med små energier, opdagede jeg til sidst, at den mentale energi så ud til at være et område mellem liv og emotion og det, der kunne være en ren livsessens.
Mens jeg arbejdede med det, fandt jeg ud af, at den mentale energi var sammensat af mentale indtryksbilleder, og at de blev presset sammen i masser, indtil det, der kendes som liv, næsten blev udslettet.
Ved at aflaste disse (med en slette-metode) opdagede jeg, at livspotentialet blev forøget.
Det blev til Dianetics (Dia – gennem, nous – sind).
Da det havde en forbindelse med psykosomatisk sygdom, tilbød jeg opdagelserne og de relevante afhandlinger til førende helbredelsesinstitutioner og blev afvist! De havde ikke noget at gøre med grundforskning!
En læge, jeg kendte, og en psykiatrisk forlægger fortalte mig, at jeg kun havde offentligheden tilbage, så jeg skrev en bog, og den blev overraskende populær.
Lige før denne udgivelse blev jeg kontaktet af den amerikanske flådes forskningsafdeling, der kom med det truende tilbud, at jeg skulle arbejde for dem som civilist eller blive genindkaldt til aktiv tjeneste. Projektet gik ud på at gøre folk mere påvirkelige. Jeg var i stand til at tage min afsked, før de kunne gøre alvor af truslen. Selvom jeg ikke havde noget at beklage mig over vedrørende aktiv tjeneste, havde jeg allerede været igennem en udstationering i Washington-kontorer før krigen og vidste, at jeg ikke kunne få ret meget fra hånden der, og jeg havde ingen ambitioner om at gøre folk mere påvirkelige.
Det var den anden og sidste kontakt vedrørende nogen form for forskningsstøtte.
Jeg havde tidligere ansøgt stiftelser om midler, og der var ingen til rådighed for grundforskning. Der var få på den tid, der forstod, at grundforskning havde nogen værdi. Kun specifikke projekter for specifikke produkter kvalificerede.
Der blev dannet en gruppe til at styre Dianetics bogens popularitet. Det gav dog ingen støtte til forskning ud over test af vitaminer.
Jeg var på det tidspunkt villig til at forlade projektet. Jeg havde rent faktisk planlagt en anden ekspedition. Men den effekt, bogen skabte, medførte et af de der vilde sideløbende angreb, forskere nogle gange oplever, og som bragte kaos i mit liv. Man forsøgte at myrde mig, jeg undslap med nød og næppe at blive kidnappet, og jeg blev højlydt skældt ud for ugerninger, jeg aldrig havde begået. Sjældent har der på noget tidspunkt været en så kraftig omvæltning i et menneskes liv. Jeg var en vellidt forfatter om mandagen, og om tirsdagen var jeg et forfærdeligt uhyre. Samme mand.
En videnskabsmand, der udgiver sit materiale til offentligheden eller prøver på at fortælle sine medmennesker om en opdagelse, finder nogle gange en ringe forbundsfælle i pressen.
I årevis blev der smidt de mest usædvanlige og fantasifulde anklager mod mig. Journalister kom aldrig i nærheden af mig. De skrev bare om mig.
Det var næppe en atmosfære, som forskning kunne fortsætte i, men jeg gjorde det under stort pres og på grund af ansvar for en offentlighed, der støttede mig.
Femten år efter den første udgivelse var jeg i stand til at udvikle den fulde teknologi, der ville indkredse et væsen som en ren livskraft. Det var personen selv. Og langt stærkere og mere duelig.
I de følgende to år var jeg i stand til stabilt at opnå ensartede resultater på folk med den teknologi, der er kendt som Scientology auditering. Det skete til trods for det store administrationspres og den samme usete kraft, der blev ved med at lange ud efter mig på de offentlige linjer.
