Studieteknologi

Det var, da L. Ron Hubbard blev stillet over for en postmoderne akademisk krise, at han fremlagde sine undervisningsmetoder. Disse metoder, der er baseret på fire årtiers erfaring som underviser, udgør den første fuldstændige forståelse af de faktiske barrierer, der forhindrer effektiv indlæring. Hubbard udviklede desuden en præcis teknologi til at overvinde disse barrierer, så man derigennem kan blive i stand til at lære og anvende enhver samling af viden.

Hans bidrag til området er kendt som Studieteknologi, og den giver den studerende det første fuldt ud brugbare redskab til at lære, hvordan man lærer. Den tilbyder metoder til at blive klar over og løse alle besværligheder med hensyn til at tilegne sig materiale, hvilket omfatter en tidligere overset barriere, som altid ligger til grund for enhver fiasko i at følge et bestemt studieforløb. Så kort sagt gør Studieteknologi det muligt for enhver at lære hvad som helst.

Da den hviler på grundbegreber, der er fælles for alle, går den desuden på tværs af alle samfundsøkonomiske og kulturelle grænser. Endvidere opnår den konsistent ensartede resultater med alle aldersgrupper. De tre afgørende tekster om emnet, Den grundlæggende studiehåndbog, Study Skills for Life (Studiefærdigheder for livet) og Lær at lære adskiller sig kun i deres behandling af materialet. Den første er designet til teenagere og derover, mens den anden er rettet mod yngre læsere, og den tredje tilbyder grundlæggende Studieteknologi til børn i alderen otte til tolv.

”Ethvert samfunds fornemste mål med uddannelse er at forøge evner, initiativ og det kulturelle niveau og dermed samfundets overlevelsesniveau. Og når et samfund glemmer bare en af de ting, ødelægger det sig selv gennem sit eget uddannelsessystem.”

– L. Ron Hubbard

Pointen er: Hubbards teknologi til indlæring og læse- og skrivefærdigheder er ikke mindre effektiv i grundskoler, end den er på gymnasier, fagskoler og universiteter, for ikke at tale om ledelseskontorerne i multinationale selskaber. Dertil kommer, at slutresultaterne er de samme fra et område til et andet, da de tre barrierer til forståelse er identiske fra en elev til en anden.

Den første studiebarriere

mangel på masse eller den fysiske genstand man studerer

Den anden studiebarriere

For stejl en studiegradient

Den tredje studiebarriere

alt bliver helt tomt efter et ord, som man ikke forstår eller har forstået forkert

Kort sagt betyder det: Hubbard beskriver den første studiebarriere som mangel på masse, og han forklarede den under henvisning til bestemte fysiologiske reaktioner, som opstår, når man studerer noget uden at have massen eller den fysiske genstand, man studerer. Hvis man for eksempel prøvede at forstå, hvordan en traktor virkede uden at have en faktisk traktor til stede eller en rimelig kopi af den (et billede eller en model), ville man få adskillige negative reaktioner, herunder men ikke kun begrænset til hovedpine og svimmelhed.

Den anden studiebarriere beskrev han som for stejl en gradient, og definerede den som det at forsøge at mestre et bestemt datum eller en færdighed uden at forstå de nødvendige tidligere trin. Han giver et eksempel, hvor eleven, som skal lære at køre, er ude af stand til at koordinere hænder og fødder, når han skal skifte gear manuelt. Selvom man ville tro, at vanskeligheden lå i komplikationen med at skifte gear, så er der faktisk en tidligere færdighed, som ikke blev forstået eller mestret, som måske bare er at holde bilen på vejen.

Den tredje og vigtigste barriere er det misforståede ord, som han forklarer på denne måde: Har du nogensinde læst til slutningen på en side og så opdaget, at du ikke kan huske noget på siden? Deri ligger fænomenet med det misforståede ord, dvs. alt bliver helt tomt efter et ord, som man ikke forstår eller har forstået forkert. Omvendt, når det vanskelige ord bliver fundet og defineret korrekt, bliver alt på mirakuløs vis klart igen. Det misforståede ord har en lang række ufordelagtige mentale følger og har meget at gøre med uddannelse som helhed, for ikke at nævne hele den menneskelige indlæringsproces. Hvad det angår, er det den egentlige årsag til alle manglende evner og alle nederlag i uddannelse.

For at rette op på problemet udviklede Hubbard ordopklaring. Den udgør en fuldstændig teknologi til at tage fat på de misforståede ord og defineres korrekt som: ”Emnet og handlingen at opklare uvidenhed, misforståelser og de falske definitioner af ord og barriererne til deres brug.” Når man desuden tager helheden i hans metoder til at overvinde de tre studiebarrierer i betragtning – så er det Studieteknologi, og deri findes alt, som man har brug for at vide for at tilegne sig ethvert emne eller mestre enhver færdighed.